Bindevævs- og Fodmassage

Herbal4YOU                                            Ring i dag 60 64 95 47

v/Kostvejleder  og zoneterapeut  Aase Jensen

Bindevævsmassage





Massagen er med til at fjerne ophobninger af affaldsstoffer og væskeansamlinger i bindevævet samtidig med at den øger blodcirkulationen i kroppen.


Bindevævsmassage er en målrettet dybdegående behandling af vævet i de mellemste og dybe lag i huden

(læderhud og underhud), ligamenterne og den levende hinde, der dækker knoglerne. Massagen påvirker detautonome nervesystem, der er ansvarligt for reguleringen af forandringer i tilstanden mellem spænding og afslapning i hele kroppen, både spændinger i muskelsystemet og reguleringen af de indre organers funktion.

Behandlingen aktiverer lymfesystemet og udskillelsen af affaldsstofferne fra cellerne i vævet, uanset om det er muskelvæv, bindevæv, organer eller led der er årsag til ubalancen i din krop.


Mangel på bevægelse over længere tid, fysisk og psykisk chok, arvæv som følge af skader eller operation, stress og negative følelser, som irritation og bekymringer frigør hormoner i blodet, som påvirker bindevævet på en negativ måde og giver ubalancer i kroppen, der kan udvikle sig til sygdomme.


Affaldsstoffer, fedt og negative følelser der har ophobet sig i bindevævet, kan medføre symptomer som f.eks. hovedpine, migræne, dårligt kredsløb - ødemer, muskelspændinger, rygsmerter, cellulitis og kronisk træthed.


Med bindevævsmassagen øger vi blodgennemstrømningen til vævet, løsner og udskiller affaldsstofferne så bindevævet igen kan få tilført næring og genvinde sin elasticitet og ikke mindst vil du opleve en øget energi og velvære.


Bindevævsmassagen udføres ved hjælp af sugekopper, rulning, strækning og lette tryk på triggerpunkter og den afsluttes altid med blide og afslappende massagestrøg.


Behandlingen varer:  1 time. Pris kr.450,-


Fodbehandling og massage















Starter med en skøn afslappende aroma-vask med en blødgørende olie, hvorefter kan du nyde en peeling af fødder og underben med en scrub-maske.


En peeling der effektivt renser din hud for døde hudceller, øger kredsløbet og får din hud til igen at fremstå frisk. Peeling afvaskes med varme aromaklude, der åbner og afstresser huden.


Herefter smøres fødderne ind i en beroligende maske af olivenolie og lavendelolie som hviler i 10 minutter. Masken blødgør hård hud og eventuel sprukket hud. Imens masken hviler, kan du nyde en blid massage af dine hænder.


Herefter gives der en behagelig massage af fødder og underben med massageolie, som plejer huden og forebygger revner og tør hud. Der Afsluttes med 10 minutters zoneterapi.


Behandlingen varer: 50 min. Pris:  kr. 400,-


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Der tages forbehold for tryk- og tastefejl, prisændringer/-stigninger eller forkert prissætning samt udgåede varer.

Tekst, design m.v. som findes på vores webshop tilhører helsegruppen, samt handelspartnere til os. Dele af websitet må ikke sælges, videregives, kopieres eller lign, med mindre andet er aftalt med os.